Lørdag den 9. maj blev de årlige klubmesterskaber for vores ungdomsspillere afviklet.
27 spillere mødte op på dagen klokken 10.30 og indskrev sig ved dommerbordet. Spillerne blev inddelt i rækker efter deres alder.
Pablo var den eneste U9 spiller der var mødt frem, så han kom med ind i rækken for U11 herresingle og tog kampen op mod de lidt ældre spillere. Pablo kæmpede flot, men måtte også indse at de lidt ældre drenge havde en stor fordel. Der skal dog lyde stor ros til Pablo for engagementet og som eneste fremmødte U9 spiller fik han selvfølgelig en guldmedalje med hjem som vinder af U9 HS
De øvrige 6 drenge i U11 rækken var de samme som for en lille måned siden havde været afsted sammen som et hold til DMU. Denne lørdag skulle de kæmpe om hvem som kunne kalde sig klubmester i Lundtofte Badmintonklub anno 2026.
U11 HS – klubmesterskaber 2026
Guld: Charlie
Sølv: Sebastian
Bronze: Otto og Harald

De seks drenge fik herefter lov til at spille en doubleturnering, hvor klubben inddelte parrene, så det blev mest jævnbyrdigt og alle havde en chance for at tage sejren.
U11 HD – klubmesterskaber 2026
Guld: Otto og Harald
Sølv: Viggo og Sebastian
Bronze: Kristoffer og Charlie

I U13 rækken var 8 spillere mødt frem, og de blev inddelt i to puljer af 4 spillere. Nummer 1 og 2 fra hver pulje gik videre til semifinalerne, og skulle fordele medaljerne imellem sig.
U13 HS – klubmesterskaber 2026
Guld: Elias
Sølv: Sigurd
Bronze: Elliot og Mikael

Da vi nåede til doublerækken var der kun de samme 4 spillere tilbage, der fik lov at spille en finale om titler
U13 HD – klubmesterskaber 2026
Guld: Mikael og Elias
Sølv: Elliot og Sigurd

I U15 var der ligesom hos de yngste tale om de spillere der for en måneds tid siden havde taget en sølvmedalje ved DMU for ungdomshold med hjem til Lundtofte. Nu skulle det afgøres hvem af drengene der skulle tage den individuelle hæder og kan kalde sig klubmester.
Der var nok tale om den mest jævnbyrdige række denne lørdag og der blev virkelig kæmpet om hvert point, og flere af kampene måtte også ud i 3 sæt før den var afgjort.
U15 HS – klubmesterskaber 2026
Guld: Kaj
Sølv: Valdemar
Bronze: Mads AE og Mads A

I doublerækken manglede der en makker til Alfred som fik lov at låne Sofie som makker. Sammen fandt de ind i et godt samspil, og med sejre i begge kampe kunne de lade sig hylde som klubmestre 2026
U15 HD – klubmesterskaber 2026
Guld: Alfred og Sofie
Sølv Mads AE og Valdemar
Bronze: Mads A og Kaj


På pigesiden havde seks spillere valgt at dukke op på dagen. Fire af pigerne er U15 spillere og de fik selskab af Lilje (U13) og Lara (U17) så vi kunne lave to puljer af 3 spillere, hvor de to bedste i hver pulje gik videre til semifinalen.
U15 DS – klubmesterskaber 2026
Guld: Lilje
Sølv: Mai
Bronze: Clara og Herri

I Doubleturneringen blev det en meget tæt afgørelse. Efter alle 3 par havde spillet mod hinanden indbyrdes, stod alle tilbage med én sejr og ét nederlag, så der skulle tælles sætscore for at afgøre medaljerne
U15 DD – klubmesterskaber 2026
Guld: Herri og Mai
Sølv: Lara og Lilje
Bronze: Petrine og Clara

Tak til alle spillere der stillede op til klubmesterskaberne. Undervejs havde klubben sørget for at der var lidt forplejning i form af en pommes frites og en sodavand, der kunne hentes i caféen hos vores venner i forældreforeningen.
Også tak til vores to ungdomstrænere Sofie og Noah, der dagen igennem styrede spillerne, dommerbordet og præmieskamlen med stort overblik og højt humør, så alle fik en god dag i Lundtoftehallen.