
Tag dit badminton til næste niveau med Sofie og Noah – Nyhed i Lundtofte Badmintonklub! 🏸
I kender dem allerede fra hallen som de energiske trænere på Miniton og vores ungdomshold. Nu tager Noah og Sofie deres passion et skridt videre og lancerer Lundtofte Badminton Academy.
Hvorfor et Badminton Academy?
Lundtofte Badmintonklub er klubben for hele familien, og i ungdomstræningen er der plads til alle niveauer. Vi oplever at nogle af vores ungdomsspillere har et ambitionsniveau som vi ikke altid kan matche alene i de normale ungdomstræninger. Derfor opretter vi nu Lundtofte Badminton Academy for dem der gerne vil lidt mere, og tage deres spil til næste niveau og udvikle sig hurtigere
Hvad tilbyder Akademiet?
Lundtofte Badminton Academy fokuserer på specialiseret træning, hvor der er tid til at nørde de detaljer, man ikke altid når til den almindelige holdtræning. Vi tilbyder:
Træningen foregår i vores vante rammer i klubben og gør brug af moderne udstyr som feedingmaskine og videoanalyse, så spillerne kan se deres egne fremskridt sort på hvidt.
Hvem er trænerne?
Noah og Sofie er ikke bare dygtige spillere; de er topuddannede trænere, der brænder for at give deres viden videre. De har begge gennemført den fulde uddannelsesvej hos Badminton Danmark, herunder både hjælpetrænerkursus 1 & 2 samt det omfattende Basistrænerkursus 1, 2 og 3.
Praktisk information og booking
Træningstiderne er faste og kan placeres indefor vores haltider, hver onsdag (19.30-22.00) og lørdag (11.00-14.00).
Administrationen og betalingen foregår nemt gennem klubbens eksisterende setup.
Er du klar til at rykke fra begynder mod A-rækken ligesom Noah og Sofie selv har gjort? Så tøv ikke med at tage fat i os i hallen eller skriv til os via formularen på hjemmesiden, for at høre mere om ledige tider.
Vi glæder os til at se jer på banen!
Find Lundtofte Badminton Academy på de sociale medier